Regnestykket ingen fortæller dig om alkoholkalorier

Alkohol har en mærkelig placering i ernæringslæren: det er hverken protein, kulhydrat eller fedt, men det giver stadig energi — 7 kalorier per gram, næsten lige så meget som fedts 9 kalorier per gram, og næsten dobbelt så meget som protein eller kulhydraters 4 kalorier per gram hver. Det bliver nogle gange uformelt kaldt det "fjerde makronæringsstof" af præcis denne grund, selvom det ikke har nogen ernæringsmæssig funktion, kroppen rent faktisk har brug for.

Det er grunden til, at alkoholkalorier løber hurtigere op, end de burde. Et almindeligt glas vin (15 cl) ligger på omkring 120-130 kalorier, en almindelig øl ligger på 150-200 afhængigt af typen, og en blandet drink kan ligge alt fra 150 kalorier for noget simpelt til over 400 for noget lavet med flere likører og sukkerholdige blandinger. Tre drinks over en aften — en beskeden aften efter manges standarder — kan løbe op i 500-700 kalorier uden nogen form for madværdi.

Det tal bliver mere markant, når man sammenligner med, hvad det ville kræve at forbrænde gennem motion: 500-700 kalorier svarer til omkring en times moderat intens konditionstræning for mange mennesker. En enkelt aften med drinks kan ophæve et helt træningspas' kaloriedeficit, udelukkende fra drinksene, før selv et eneste måltid fra den aften er talt med.

Der er også en anden effekt, der forstærker regnestykket: alkohol har tendens til at sænke tilbageholdenheden omkring madvalg og øge appetitten, hvilket er en del af grunden til, at en aften med druk ofte følges af sen nattemad, der ellers ikke ville være sket, eller mindre omhyggelige valg til aftensmaden. Drinksenes kalorier og deres afledte effekt på madbeslutninger er to separate omkostninger, der begge gør sig gældende samme aften.

Intet af dette er et argument for at skære alkohol helt fra — det er et personligt valg, ikke et krav for registrering. Det er et argument for at registrere alkohol med samme konsekvens som mad, fordi det er en af de kategorier, der oftest og mest markant bliver underregistreret på en ellers omhyggeligt registreret dag. At springe det over i registreringen gør ikke, at kalorierne ikke tæller; det gør bare registreringen unøjagtig.

For den, der drikker regelmæssigt og ønsker at holde registreringen præcis uden at opgive alkohol, hjælper et par praktiske justeringer: at vælge mindre kalorierige muligheder som en light-øl eller spiritus med en kaloriefri blanding frem for sukkerholdige cocktails, at fastsætte et groft kalorieestimat per drink, som bruges konsekvent i stedet for at forsøge at beregne det præcist hver gang, og at planlægge for det på samme måde, som ethvert andet måltid ville blive planlagt, ved at efterlade lidt plads i dagens resterende kaloriebudget.

Den ærlige konklusion er, at alkoholkalorier er reelle, at de ofte er større end forventet, og at de ikke slipper billigere, bare fordi de kom fra et glas i stedet for en tallerken. At registrere dem konsekvent er det, der forhindrer resten af registreringen — den omhyggelige proteintælling, de præcise måltidsfotos — i at blive undermineret af den ene kategori, det er nemmest stille og roligt at springe over.