De skjulte kalorier i dine hverdagsdrikke

Der er en mærkelig blind vinkel i den måde, de fleste registrerer mad på: en sandwich bliver registreret ned til mindste detalje, men den store latte, der fulgte med, de to glas appelsinjuice og sodavanden til frokost bliver ofte slet ikke registreret. Drikkevarer føles ofte, som om de ikke tæller på samme måde som fast føde, selvom kalorierne i dem er identiske.

En almindelig filterkaffe er næsten kaloriefri, men det er sjældent det, folk rent faktisk drikker. En stor latte lavet med sødmælk kan alene løbe op i 250-300 kalorier — nogenlunde det samme som en skive pizza — og en version med smag og sirup kan sagtens komme et godt stykke derudover. Bestilt dagligt er det et par hundrede faste kalorier, der aldrig dukker op, hvis man kun holder regnskab med maden i hovedet.

Juice er en anden almindelig blind vinkel, dels fordi det føles sundt. Et glas appelsinjuice kan indeholde 150-200 kalorier, og næsten det hele kommer fra sukker, uden den fiber man ville få ved at spise den rigtige frugt. Det er let at drikke to eller tre glas uden at tænke over det, på en måde hvor det sjældent sker ved et uheld at spise to eller tre hele appelsiner.

Sodavand og sportsdrikke er de mest oplagte syndere, men de er også de nemmeste at fange, så snart man rent faktisk begynder at registrere dem — en almindelig dåsesodavand er et velkendt eksempel på cirka 150 kalorier. De mere lumske er de drikke, der føles neutrale eller endda sunde: smoothies, der propper flere portioner frugt og en skefuld nøddesmør ned i ét glas, eller specialkaffedrikke, der ligger tættere på dessert end på kaffe.

Alkohol hører også med i denne sammenhæng, og det bliver dækket mere i dybden andetsteds, men den korte version er, at nogle få drinks i løbet af en aften nemt kan lægge 400-600 kalorier oveni uden nogen mad overhovedet — ofte den allerstørste uregistrerede blok af kalorier på en dag, der ellers er fulgt omhyggeligt.

Intet af dette er et argument for at skære drikkevarer helt væk. Det er et argument for at registrere dem lige så konsekvent som mad, for kroppen skelner ikke mellem kalorier, der ankom i flydende form, og kalorier, der ankom på en tallerken — de tæller alle med i det samme daglige total, uanset om de føltes solide nok til at skrive ned.

Vanen, der løser dette, er enkel: behandl enhver drik ud over almindeligt vand, sort kaffe eller ren te som noget, der skal i registreringen, på samme måde som et mellemmåltid ville. Når det først bliver en rutine, begynder mange uforklarlige stagnationer at give meget mere mening — madregistreringen var præcis hele tiden, den var bare ikke hele historien.